Kulturhus Gilleleje klar til efteråret 2016

GILLELEJE: Tirsdag eftermiddag offentligjorde Kulturhavn Gilleleje og Gribskov Kommune detaljerne omkring kommunens leje af lokaler til bibliotek og museums-udstillinger. En model af Kulturhuset var fløjet ind fra Aarhus, og blev gennemgået af Michael Nyboe.

Den fremmødte presse mødte byrådsmedlemmerne Michael Bruun og Ulla Dræbye, næstformand og formand i Kulturhavn Gilleleje A/S, Kim Bach og Lis Hansen, byrådsmedlem Susan Kjeldgaard, borgmester Kim Valentin, direktør Lars Corfitzen og projektleder Michael Nyboe.

Lis hansen, formand for Kulturhavn Gilleleje A/S, bød velkommen til det indbudte pressemøde.

– Det har været svære og langvarige forhandlinger om lejeaftalen og jeg er glad for at den endelig er faldet på plads, lød det med et skævt smil fra formanden for Kulturhavn Gilleleje.

Der var ingen af de fremmødte der lagde skjul på at forhandlingen omkring lejeaftalen havde været en svær omgang, og at en del af afgørelsen havde bla. været om Gribskov Kommune skulle eje eller leje sig ind på Kulturhavnen.

Det endte dog med en 20-årig lejeaftale mellem Gribskov Kommune og EGB, et ejendomsselskab som er ejet af Gilleleje Brugsforening, som også er ejeren af Kulturhavn Gilleleje.

Se her talerne fra både Lis Hansen, lars Corfitsen og Borgmester Kim Valentin:

Erhvervslivet støtter Kulturfonden
De forretningsdrivende i Kulturhavnen er forpligtet til at betale 100,- pr m2 om året til en kulturfond som driver Kulturhavnen – det er besluttet for at sikre at kulturfonden har midler at arbejde med i Kulturhavnen.

Inden planerne dog når så langt skal byggeriet dog først påbegyndes, og trods div bump på vejen så er håbet at de første spadestik til Kulturhavn etape 2 kan tages i løbet af sommeren 2015, og at byggeriet med lidt held kan stå klar til september 2016.

Modellen af etape 2 blev nøje studeret under pressemødet. Fra venstre er det byrådsmedlemmerne Michael Bruun og Ulla Dræbye, næstformand og formand i Kulturhavn Gilleleje A/S, Kim Bach og Lis Hansen, byrådsmedlem Susan Kjeldgaard, borgmester Kim Valentin, direktør Lars Corfitzen og projektleder Michael Nyboe.
Modellen af etape 2 blev nøje studeret under pressemødet. Fra venstre er det byrådsmedlemmerne Michael Bruun og Ulla Dræbye, næstformand og formand i Kulturhavn Gilleleje A/S, Kim Bach og Lis Hansen, byrådsmedlem Susan Kjeldgaard, borgmester Kim Valentin, direktør Lars Corfitzen og projektleder Michael Nyboe.

Borgmester Kim Valentin lagde ud med et – muligvis – kinesisk ordsprog, om ‘at man ikke kender hinanden før han har været gennem en hård forhandling’

– Lars, Jeg tror vi kender hinanden lød det skælmsk fra Kim valentin og med henvisning til de nævnte hårde forhandlinger parterne imellem.

På pressemødet blev der nævnt en total byggepris på ca. 50 millioner for Kulturhuset / Kulturhavnen, tallene er dog endnu behæftet med en vis usikkerhed idet der endnu ikke er blevet udpeget en bygherre – det forventes dog at være afklaret indenfor de næste seks til otte uger.

Biblioteket i det nye byggeri kommer til at udgøre 1.178 m2, og er stort set identisk med den plads som biblioteket pt. råder over i Pyramiden. Et par fikse detaler gør dog at biblioteket kan brede sig over op mod 1.600 m2 ved feks. udstillinger eller arrangementer.

Se Michael Nyboe’s nøje gennemgang af byggeriet i videoen herunder:

3D visualiseringer: Skovhus Arkitekter.
3D visualiseringer: Skovhus Arkitekter.
3D visualiseringer: Skovhus Arkitekter.
3D visualiseringer: Skovhus Arkitekter.
3D visualiseringer: Skovhus Arkitekter.
3D visualiseringer: Skovhus Arkitekter.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?