Politiet standsede mandag klokken 19.20 en 35-årig mand fra Maribo, der kom kørende i en bil på Skelstrupvej i Maribo.
Imidlertid var den 35-årige frakendt kørekortet, så han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han flere gange tidligere var sigtet for samme færdselslovsovertrædelse, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
Det viste sig, at nummerpladerne, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil og var afmeldt, så den 35-årige blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.
Ejeren af bilen eller rettere den tidligere ejer – en 22-årig kvinde fra Lolland – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.