Kvinde bliver bag tremmer

ALLERØD: Politiet fik varetægtsfængslet en 37-årig kvinde, kort før jul, sigtet for giftmord på sin mand. Den varetægtsfængslede kvinde møder ikke op i retten i Hillerød på tirsdag, hvor hendes fængslingsfrist udløber.

En 37-årig kvinde fra Allerød er sigtet for giftdrab på hendes mand. (Foto: Privat/Facebook)

Den 37-årige kvinde har besluttet, sammen med sin ny forsvarer, advokat Peter Blinkenberg, at acceptere nye 4 ugers varetægtsfængsling.

Kvindens advokat har meddelt anklagemyndigheden og retten i Hillerød, ‘at hun helt undtagelsesvis accepterer 4 uger mere i varetægt, mod at politiet fremskynder sagen og foretager de efterforskningsskridt,som de finder er nødvendige’, skriver Ekstra Bladet.

– Vi er blevet enige om at tage det helt roligt og give politiet den ro, der skal til for at efterforske sagen yderligere en måned, så må vi se, hvad de kan komme frem med. Vi giver politiet fire uger mere fra den 15. januar, siger advokat Peter Blinkenberg til Ekstra Bladet.

Den 37-årige kvinde, mor til et lille barn, blev i december sigtet for at have myrdet sin ægtemand med Ketamin, et kraftigt bedøvelsesmiddel til bla. heste, som hun har adgang til via sit job som dyrlæge.

Advokat Peter Blinkenberg ønsker ikke at oplyse noget om tilstanden hos hans klient, men siger til Ekstra Bladet at den sigtede kvinde og hendes advokat tager det helt roligt, og vil give politiet den tid, de har brug for til deres efterforskning.

Nordsjællands Politi anklager den 37-årige kvinde for at stå bag hendes mands død, d.12. december 2011 i parrets fælles villa i Allerød. Det blev umiddelbart betragtet som et selvmord, men et år efter mandens død, blev hans enke anholdt den 17. december 2012 i kvindens nye hjem på Sydsjælland.

Den 37-årige kvinde blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hillerød, og blev her varetægtsfængslet frem til den 15. januar 2013.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce