Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Kvinde med lille pige i bærestol påkørt af bil

DRONNINGMØLLE: Politiet var tilstede med flere patruljevogne og en indsatsleder ved et voldsomt færdselsuheld , hvor en 48-årig kvinde og et 1½-årigt barn var kommet alvorligt til skade, idet de begge var blevet påkørt af en mindre varevogn på Villingebækstrandvej.

Udover politiet var der flere ambulancer, akutlæge, og en lægehelikopter sendt til uheldsstedet hvor de to tilskadekomne blev behandlet på stedet.

Den 48-årige kvinde blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter i helikopter, mens den lille pige på halvandet år blev behandlet på stedet inden hun blev kørt afsted mod Hillerød Hospital med en ambulance med politieskorte.

Bilen der påkørte de to var en mindre varebil, der havde tydelige skader efter påkørslen og bilens fører var stærkt chockeret over ulykken – helt præcist hvordan ulykken skete er endnu ikke offentliggjort.

De pårørende til de to kvæstede personer er underrettet om ulykken.

Ved 15-tiden var Villingebækstrandvej genåbnet for trafik, de to tilskadekomnes tilstand er ikke nærmere kendt tirsdag ved 18-tiden.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com