Kvinde trukket efter røverbil

HUNDESTED:  En kvindelig ansat i Rema 1000 udviste mandsmod, da hun kastede sig ind i kampen mod en butikstyv. Hun endte med at blive trukket flere meter efter flugtbilen.

25-årig kvinde kastede sig ud i kamp med en butikstyv, og endte med at blive slæbt efter flugtbilen. (Modelfoto)

En kvindelig ansat i Rema 1000 forsøgte at holde en butikstyv tilbage og den kamp endte med at hun blev slæbt flere meter efter tyvens bil.

Den voldsomme scene fandt sted mandag eftermiddag omkring kl. 14.30, idet en mand havde stjålet nogle kødvarer fra butikken på Butiksvej, og herfra var løbet ud til sin bil.

Den handlekraftige ansatte, en 25-årig kvinde, satte i løb efter tyven og fik taget fat i bilen, da den begyndte at kørte afsted.

Det endte med at kvinden blev slæbt nogle meter af flugtbilen, hvorefter kvinden måtte give slip.

Bilen med det stjålne kød og tyven forsvandt herefter i høj fart fra stedet. Trods turen i asfalten, så slap den modige kvinde med mindre skader.

Tyven beskrives som:  A, mand, 35-45 år gammel, cirka 190 centimeter høj, almindelig af bygning, polsktalende, iført lys sportsjakke med påsyede inderlommer, blå jeans, vandrestøvler/støvler og kørte en VW Passat, ældre stationcar, højrestyret, gule nummerplader reg. nr. Y29 8???

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Kvinde trukket efter røverbil

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?