Kystbanen får hurtigere tog

Foto: Panoramia

Gribskov: En af de store hovedpunkter i den omtalte rapport udarbejdet af COWI for seks nordsjællandske borgmestre er, at der skal hurtigere tog på Kystbanen for at give bedre pendlerforhold for de nordsjællandske borgere.

Det viser sig nu, at initiativet allerede er med i en aftale om udmøntning af togfonden fra 2014 og er således allerede prioriteret.

– COWI har desværre ikke været opmærksom på dette forhold og har i pressen beklaget denne fejl. Det ændrer dog ikke ved hovedbudskabet i rapporten, nemlig at der skal ske betydelige forbedringer af driften af Kystbanen, og her udgør en forbedring af hastigheden kun et af flere forslag, lyder det i en pressemeddelelse.

Talsmand for de seks borgmestre og borgmester i Halsnæs Kommune Steen Hasselriis udtaler:

– Det er på den ene side glædeligt, at man fra statens side allerede har besluttet den opgradering af Kystbanen, som vi foreslår. På den anden side er det en ærgerlig fejl, som vi gerne havde været foruden. Vi har derfor bedt COWI om at gennemgå rapporten med en tættekam. Vi har dog ingen grund til at tro, at rapportens øvrige anbefalinger skulle være behæftet med fejl. Fejlen giver heller ikke anledning til at ændre de politiske konklusioner, vi som borgmestre drager af rapporten, nemlig at der er et stort behov for at forbedre infrastrukturen i Nordsjælland herunder Kystbanen, Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen, forklarer han.

Direktør Søren Vikkelsø fra COWI beklager også, at virksomheden ikke har været opmærksom på, at de fremsatte forslag allerede var vedtaget og finansieret:

– Det er naturligvis alvorligt, at vi i COWI har overset dette og dermed bidraget til at give de 6 kommuner et fejlagtigt indtryk af de faktiske forhold på Kystbanen. Det bliver naturligvis rettet omgående, ligesom vi vil gennemgå det øvrige materiale en ekstra gang, siger han.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?