Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Læge tiltalt for at krænke patienter

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har tiltalt en 30-årig mandlig læge for at have begået seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod patienter.

Lægen har siden den 24. marts i år siddet varetægtsfængslet i sagen og efter længere tids efterforskning, er der nu udfærdiget et anklageskrift mod den 30-årige, som tiltales for at have misbrugt sin stilling som læge og for at have krænket to kvindelige patienter seksuelt og have krænket en tredje kvindes blufærdighed.

Overgrebene blev ifølge anklageskriftet begået i januar 2022 på Viborg Sygehus og i marts på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ved begge lejligheder var det ifølge tiltalen i forbindelse med undersøgelse af patienterne, at lægen begik overgrebene.

Retssagen begynder i december
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den tiltalte frakendes retten til at udøve lægegerning indtil videre.

Den 30-årige har frivilligt ladet sin varetægtsfængsling løbe frem, der er faldet dom i sagen.

Retsmøderne er berammet ved Retten i Aarhus til den 13, 14, 20, og 21. december 2022.

Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før den bliver behandlet i retten.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce