Dronningmølle: Villingerød Kirke får besøg af læge Ebbe Tinggaard fra Læger Uden Grænser. Han vil tale om arbejdet som læge langt fra de danske himmelstrøg.
Ebbe Tinggaard vil blandt andet fortælle om, at arbejde som udsendt til Sudan og Etiopien. Der vil blive lejlighed til spørgsmål i forbindelse med foredraget. I det kommende år vil Villingerød kirke støtte Læger Uden grænser med indsamlede midler. Foredraget fungerer som en kickstarter for denne indsamling.
Formiddagsmødet foregår vanen tro fra kl. 10, og der serveres et rundstykke og kaffe inden foredraget begynder. Formiddagsmødet vil finde sted i Menighedshuset, der ellers først officielt indvies den 8. maj.
Tid: Onsdag d. 6. april kl. 10-12.
Sted: Menighedshuset, Villingerødvej 36, Dronningmølle