Læser: Er affaldsmafiaen kommet til Helsinge?

Helsinge: Kønt ser det ikke ud, og slæbesporet gennem byen fortæller sin helt egen historie. Men hvem og hvorfor har nogen set sig nødsaget til at slæbe et par poser med affald efter facaderenovering gennem den halve by med et spor slæbende efter sig? 

– Nu er “affaldsmafiaen” tilsyneladende også kommet til Helsinge. To sække med byggeaffald som har været smidt i gågaden foran Cafe LaQuart er blevet slæbt over på den kommunale P-plads i løbet af søndag formiddag ml. 10 og 11.30.

Det skriver en læser til Gribskov Lokalavis efter at have observeret det lange slæbespor, som starter foran cafeen, fortsætter ud af Frederiksborgvej for at slutte på en nærtliggende parkeringspladsen.

Læseren mener, at sækkene må være blevet slæbt efter et køretøj, og det højest sandsynligt er et par polske håndværkere, som pt. er engageret med facaderenovering på bygningen, hvori LaQuart er placeret. Sækkene har ligget der i godt syv måneder, oplyser læseren, indtil altså de endelig blev slæbt et stykke væk i løbet af søndag.

Politiet er blevet kontaktet af læseren, som har fået at vide, at flyttes affaldet ikke i dag, senest kl. 14, så bliver det til en politisag.

Ved du noget om affaldet, så hører Gribskov Lokalavis gerne fra dig via mail: redaktion@netavisengribskov.dk.

IMG_0380

IMG_0383

IMG_0379

IMG_0378

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?