Læserbrev: Musik i Lejet og trafikken

TISVILDE: Først en hjertelig tak til Andreas og Kristian Grauengaard, der efter at have uddannet sig i København kommer tilbage til deres fødeby og deler ud af deres store talenter til glæde for alle os, der vil tage imod deres gave.

Jeg forstår godt, at der er problemer, men jeg vil lige koncentrere mig om parkeringen ned gennem Tisvildeleje.

Jeg vil foreslå, at der fra Godhavn Station til Stranden indsættes et tilstrækkelig antal elektriske shuttle-busser torsdag, fredag og lørdag, der kører hele tiden, har korte intervaller imellem stoppestederne og gratis kan benyttes af os alle både vores gæster og fastboende. Så kan vi komme til Tisvilde Bio, fiskemand, købmand, bager, restauranter, til stranden m.m.

Den lille p-plads overfor Tisvildeleje Cafe´en imellem Olskærvej og Ullarsvej lukkes for parkering, da den skal bruges som vendeplads, idet byen vil være lukket af politiet for bilkørsel resten af vejen til stranden.

Jeg bor selv ud imod Tisvilde Bygade og var selvfølgelig generet af bilkørsel. Men jeg rykkede den anden nat ind i et fjernere værelse, og sammenlignet med den glæde festivalen giver mange, mange unge mennesker ja, – så går det jo nok.

I håb om at dette forslag vil blive modtaget i den ånd, det er skrevet i

Venlig hilsen
Inge Læbo

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?