Lasse & Mathilde gæster Helsinge

HELSINGE: Er du til en omgang god musik fra tiden før techno og andre elektroniske stilarter, så kan du med fordel kigge forbi aktivitetshuset i Helsinge 22. november.

Det ikoniske par Lasse og Mathilde holder koncert d. 22. november i tidsrummet 19.30-21.15 i Haragergårds aktivitetshus.

“Og hvad får publikum så, når de går til en koncert med Lasse & Mathilde – ud over violin, guitar og to varme stemmer? Jo, de får et herligt mix af det ovennævnte – fra blues til poesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer ”det hele”, løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og gedigen hygge”, lyder det i oplægget til koncerten.

Billetter koster 200,- og kan bestilles her: Billetbestilling.

TID: 22/11 kl. 19.30-21.15
STED: Haragergårds aktivitetshus, Nygade 57, Helsinge.
ENTRE: 200,- + evt. gebyr – Billetbestilling.