Lastbil ramte hest med rytter: Rytter og hest styrtet til jorden

Onsdag morgen kl.08.28 fik politiet anmeldelse om, at en lastbil havde ramt en hest med rytter på Kundbyvej i Svinninge.

En kvinde var kommet gået i vejkanten mens hun trak sin hest på den ene side. På sin anden side havde hun sin datter, der red på sin egen hest.

En modkørende lastbil havde kørt så tæt på de to, at datterens hest var blevet urolig og havde slået ud med bagdelen, hvorved den havde ramt den forbikørende lastbil, så både hest og datter væltede omkuld på jorden.

Begge slap dog ifølge politiet fra uheldet uden skader.

Kvinden havde forgæves forsøgt at give tegn til lastbilchaufføren om at han skulle sænke farten, men uden effekt – lastbilen fortsatte i øvrigt fra uheldsstedet uden at standse op. Der fremgår ikke af døgnrapporten noget signalement af lastbilen.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på 114

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce