Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Lastbilchauffør kørte vanvidskørsel: Kørte lastbilen fast under tag til tankstation

SORØ: Torsdag eftermiddag kl. 17.04 kom en mand kørende i bil ad Vestmotorvejen i vestlig retning ved Sorø, da han opdagede en forankørende lastbil, som kørte – mildt sagt – noget ustabilt.

Flere biler måtte bremse op i forbindelse med, at de ville overhale lastbilen, da den slingrede kraftigt, og manden tilkaldte politiet mens han fulgte efter lastbilen ind på rastepladsen Tuelsø Nord.

Her bakkede lastbilen først ind i siden på mandens bil, og herefter kørte den frem og endte med at sidde fast under halvtaget på tankstationen.

I lastbilen sad en 35-årig udenlandsk mand, som kort efter blev anholdt og sigtet af politiet.

Det viste sig, at hans promille var så høj, at det hører ind under kategorien vanvidskørsel – hvilket kræver en promille på over 2,0.

Derfor blev hans lastbil beslaglagt på stedet. Den 35-årige er fredag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling – resultatet er endnu ikke kendt.

I den forbindelse søger politiet vidner, som befandt sig på Vestmotorvejen omkring kort før klokken 17, og som måske har set lastbilen. Det kan fx være nogle af de personer, der måtte bremse op, da de forsøgte at overhale. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com