Legetøjsgevær skabte uro i Brabrand

Østjyllands Politi fik søndag omkring kl. 17.30 flere anmeldelser om, at nogle mænd bevæbnet med skydevåben kørte rundt i Brabrand.

Anmeldelserne fik flere patruljer til at rykke ud i området, og ved Bazar Vest fandt politiet frem til den bil, som mændene var kørende i.

Ved bilen stod en 22-årig mand, som var i færd med at tage et gevær op fra bagsædet. Han lagde det dog straks igen, da betjentene beordrede ham til det, hvorefter han blev anholdt. Det viste sig, at der var tale om et legetøjsgevær, og at der var to af slagsen i bilen.

Den 22-årige blev sigtet for at have forstyrret den offentlige orden.

På samme p-plads ved bazaren forsøgte en 40-årig mand at stikke af fra politiet, da de ville tale med ham.

Han blev dog indhentet, og da betjentene under visitationen fandt en mindre mængde kokain på ham, blev han sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce