Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

LEGO-aften i Glimt

GRÆSTED: Græsted Kirke og Glimt inviterer til en spændende F-aften for hele familien med LEGO, leg og lignelser.

Fælles for F-aftnerne er, at man begynder med at spise sammen og slutter med kaffe/te/saftevand og mulighed for fortsat hygge og leg.

Idéen til LEGO-aftenen kom oprindelig fra Inger Merete Tuxen, der betegner sig selv som inkarneret LEGO-fan. Sammen med missionær Thomas Kildeholm Jensen har hun planlagt en spændende aften i selskab med de kreative klodser, hvor der skal bygges, leges og snakkes om, hvad man kan bygge sit liv på.

Efter den fælles start med spisning, sang og en kort andagt er der mulighed for at vælge mellem forskellige grupper. Man kan lave en kort stop-motion video med LEGO eller konkurrere om at bygge de mest solide tårne og broer af LEGO.

Arrangementet foregår i Glimt, Græsted Hovedgade 34B fredag den 20. maj. Der er drop-in fra 17.15 og fællesspisning begynder klokken 17.30, men der er også mulighed for at komme efter spisning klokken ca. 18.15, hvor resten af programmet begynder.

Af hensyn til maden er der tilmelding og betaling på Mobilepay senest tirsdag d. 17. maj til Jette Søndergaard (26473731). Send en sms med antal personer og alder på børn. Prisen er 30 kr. For børn til og med 12 år er det gratis.

Skriv en kommentar

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!