HELSINGØR: Tricktyvene skyr ingen midler, således er udnyttelse af en 8-10-årig dreng til tyverier ikke noget problem for to tyvagtige kvinder.
Tirsdag eftermiddag benyttede to mørkhårede kvinder, begge i 30’erne, en dreng på 8 – 10 år som deres ‘værktøj’ da der blev stjålet iPhones på Kongevejen og Sudergade i Helsingør ifølge Nordsjællands Politi.
Udnyttede forvirring
Det var hos Ejendomsmægleren “Place2Live” på Kongevejen at de to kvinder slog til først, de entrede forretningen omkring kl. 14, det oplyser vice-politikommissær Henrik Hattel.
I den vanlige tricktyv’s stil fik de to kvinder skabt så meget ravage og forvirring, at den lille dreng uset kunne negle en iPhone, hvorefter de tre personer hurtigt forduftede fra stedet.
I den vanlige tricktyv’s stil fik de to kvinder skabt så meget ravage og forvirring, at den lille dreng uset kunne negle en iPhone, hvorefter de tre personer hurtigt forduftede fra stedet.
De to kvinder snakker kun gebrokkent engelsk, og er østeuropæisk/sigøjner af udseende.
En Iphone var tydeligvis ikke nok for de langfingrede elementer, for ganske få minutter senere slog kvinderne til igen.
Denne gang var det så hos frisørsalonen “Chess” i Sudergade at de to kvinder mødte op og fik lavet kaos, mens det lykkedes for den lille dreng at smutte ud i butikkens baglokale, hvor han snuppede to iPhone telefoner.
Har du set de tarvelige tyveknægte ?
De to kvinder og drengen er blevet beskrevet således overfor politiet:
De to kvinder og drengen er blevet beskrevet således overfor politiet:
Kvinde A: Cirka 35 år, omkring 165 centimeter høj og med mørkebrunt langt hår samlet i en hestehale.
Kvinde B: Cirka 35 år, omkring 170 centimeter høj og med nøddebrunt langt hår.
Drengen: Cirka 8-10 år mørkt hår og klædt i mørk skindjakke.
Drengen: Cirka 8-10 år mørkt hår og klædt i mørk skindjakke.
Har du set disse tre personer, eller har du oplysninger om dem, så vil Nordsjællands Politi gerne høre fra dig på telefon: 1-1-4