Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Litauisk tyveknægt anholdt på sygehus

DRONNINGMØLLE: Politiet har nu fået anholdt og varetægtsfængslet, hvad der formodes at være den sidste mand i den bande af tyveknægte der blev anholdt fredag i Dronningmølle.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Endnu en litauisk tyv er blevet anholdt, han menes at være den sidste af en tyvebande på i alt fire litauiske mænd, der er sigtet for omfattende tyverier fra biler i Nordsjælland, samt i Østjylland.

Den 29-årige mand blev fremstillet tirsdag eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, her blev han varetægtsfængslet frem til d. 02. januar.

Den sigtede litauer nægtede sig skyldig, og hævdede at det var helt tilfældigt at han havde mødt de tre andre mænd, efter han kom til Danmark d. 10. december.

Den 29-årige mand blev anholdt på sygehuset i Viborg, hvor han var kørt til behandling for en sammenklappet lunge, af de tre andre mænd som blev anholdt i en koordineret aktion i Dronningmølle fredag formiddag. Hvordan den 29-årige havde pådraget sig en sammenklappet lunge er endnu ukendt.

På stedet hvor politiet anholdt de øvrige tre mænd fredag, fandt politiet en kassevogn der var proppet med tyvekoster i form af bla. tyverialarmer, GPS’er og andet elektronisk udstyr samt airbags fra dyre bilmærker som Mercedes og Audi.

Anholdelserne af de fire litauiske tyveknægte er sket efter et godt samarbejde mellem Østjyllands og Nordsjællands Politi.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com