Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Løbsk bil endte på sporet

 HELSINGØR: Man skal altså huske at trække håndbremsen når man forlader bilen – ellers kan det ende skidt som det gjorde for en bil onsdag eftermiddag.

Andre biler er også endt på skinnerne ved kajkanten, her er billedet fra en ulykke i 2003 - helt så dramatisk blev den løbske bil dog ikke (Arkivfoto: Allan Andersen)

Bilisten selv havde ikke opdaget noget, men det havde en hel del andre mennesker til gengæld.

Den løbske bil kom pludselig susende nedad Hestemøllestræde, henover Havnegade og stoppede af sig selv – midt på togskinnerne.

Alarmen om den førerløse bil indløb kl. 14.42 til Nordsjællands Politi, og her holdt bilen altså helt stille uden en skramme.

Det var lykkedes bilen at suse henover Havnegade, som ellers er meget trafikeret, uden at støde ind i hverken biler, cyklister eller mennesker.

En patrulje kom til stedet, hvor de kunne konstantere at bilens håndbremse ikke havde været trukket, og det uden tvivl var derfor den havde suset ned ad Hestemøllestræde.

Betjentene fik telefonisk kontakt til ejeren, som hastede ned til sin bil og må formodes at være lykkelig over at bilen ikke bare susede lige ud i vandet.

Den glemte håndbremse koster nu bilisten en bøde, idet man skal sikre sig at et køretøj er forsvarligt sikret før man går fra det.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com