Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Lokal bueskytte snupper World Cup-guld

GILLELEJE: Det danske herrehold vandt lørdag guld ved World Cup i Tyrkiet. På holdet var Nordkysten Bueskyttelaugs Mads Knudsen, der var med til sit første internationale stævne.

27-årige Mads Knudsen dystede i buestilen compound på 50 meter bane. Hvert hold består af tre skytter, der skyder på skift. Foruden Mads Knudsen bestod holdet af de langt mere rutinerede skytter Stephan Hansen og Martin Damsbo. Med en ny mand på holdet var det derfor særligt imponerende, at den gyldne trio lørdag viste, at de hører til i verdenseliten.

Sejren i finalen blev på scoren 232-230 over Tyrkiet og fuldendte en flot turnering, hvor Østrig, Mexico og Rusland også blev slået undervejs.

I finalen var den danske trio ellers bagud efter de første 12 pile, men de svarede stærkt igen og bragte sig foran ned et point, da der var sendt 18 pile mod skiven. Den føring holdt, og Danmark kunne derfor strække armene fortjent i vejret.

Håber på mere støtte
I et forsøg på at hente mere støtte til de bedste lokale bueskytter er Nordkystens Bueskyttelaug ved at søge optagelse i Gribskov Elite og Talentudvikling. Det giver foreningen mulighed for at søge legatkroner til Mads Knudsen, der selv betaler alt i forbindelse med stævner rundt om i verden.

– Den eneste måde man kan blive dygtig i denne idrætsgren er at træne ihærdigt stort set hver eneste dag. Mads har skudt med bue og pil siden han var barn. Han har haft holdt en længere pause, men har nu – heldigvis genoptaget bueskydningen, lyder det fra Nordkystens Bueskyttelaug i en udsendt pressemeddelelse.

Seneste nyheder:

Tip os!