Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Lokal forfatter klar med ny børnebog om hunden Bully

Hunden Bully

GRIBSKOV: ‘Bully – hans andet leveår’ er titlen på den 2. e-bog om hyrdehunden Bullys opvækst og liv. Bogen er skrevet af Ulla Holtegaard fra Smidstrup.

En dyb kærlighed til hunde – især belgiske hyrdehunde – er motivationen for at skrive om den kvikke Bully, der nu er nået sit 2. leveår.

– Jeg synes, det er vigtigt at børn lærer noget om hunde. Ved at følge Bully får de en forståelse for hundens natur, og samtidig bliver de underholdt. Får børnene en dag en hvalp, er de godt rustet til at opdrage rovdyret til at blive en god, lydig og trofast ven, forklarer Ulla Holtegaard i en udsendt pressemeddelelse.

Bogen handler om Bully, der siden den første bog er vokset og blevet meget mere moden. Men trods sine nu to år – 14 i menneskeår! – er han stadig en legesyg, nysgerrig og fræk bandit. Bully går ikke af vejen for nogen, eller noget som helst.

Bogen gøres til live ved store fotos, som følger Bully i forskellige situationer. Bogen er målrettet de mindre børn og er oplagt til oplæsning. 

Køb den her: Bully – Hans andet leveår.

Hunden Bully

Foto: Presse.

Seneste nyheder:

Tip os!