Lokalbanen er forsinket pga. efteråret

GRÆSTED: Lokalbanen mellem Græsted-Hillerød har denne uge været forsinket stort set hver morgen. ‘Lokaltog’ forklarer hvorfor.

Mange passagerer på strækningen mellem Græsted- Hillerød er afhængige af lokaltoget, for at komme på arbejde eller skole. Derudover skal flere passagerer ofte videre med et forbindende tog fra Hillerød.

Men den seneste uge, har lokalbanen været forsinket. Hver morgen.

Dette undrer en Emma, som er fast passager på lokalbanen hver morgen.

‘Er der nogen der ved hvorfor lokalbanen fra Græsted til Hillerød har været forsinket i den her uge?
Jeg synes det er lidt vildt at den er forsinket hver eneste dag om morgenen?’.

Sådan skriver Emma i et opslag på Facebook i en lokalgruppe for Græsted.

Nogle mener at det kan skyldes signalfejl. Mens en anden skriver at det kan skyldes ‘skinne arbejde’ på strækningen.

Flere forklarer forsinkelserne med løvfald på skinnerne. Det skulle efter sigende gøre skinnerne så glatte, at toget har svært ved at komme frem.

De varme temperaturer giver udfordringer
Hos Lokaltog er de bevidste om forsinkelserne.

‘De forholdsvis høje temperaturer betyder, at træerne ikke smider deres blade lige så hurtigt som normalt. Det gør, at bladene kontinuerligt drysser fra træerne og finder til hvile i skovbunden og på vores skinner. Kombinationen af blade og det fugtige vejr betyder, at når togene kører over bladene, så dannes der en fedtet masse, der bedst kan sammenlignes med brun sæbe. Det giver udfordringer for togdriften.

Af sikkerhedsmæssige hensyn bliver vi hos Lokaltog nødt til at køre ekstra forsigtigt, da det både er udfordrende at bremse og sætte toget i gang. Derfor kan vi være udfordret på vores rettidighed. Det beklager vi. Samtlige medarbejdere hos Lokaltog arbejder for, at kunderne skal blive påvirket mindst muligt af disse udfordringer’.

Sådan skriver Lokaltog på deres hjemmeside.

En kommenterede på opslaget og linkede til Lokaltogs hjemmeside.

Fremover vil Emma planlægge en tidligere afgang.

Fællesskaber

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lokal handel

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Nordsjælland har at tilbyde. Kig her igen snart.

Debatindlæg

TV NORDKYSTEN

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?