Lokale medaljer til Sjællandsmesterskaberne i Orienteringsløb

Gribskov: Der blev løbet, prustet og orienteret hen over marker og skovbunde, da THOK i weekenden afholdt Sjællandsmesterskaberne i stafet og langdistanceorienteringsløb.  

Lørdag gjaldt det stafet i Valby Hegn, hvor flere end 100 hold à 3 personer samt 12 hold à 2 personer fandt vej ud i det spæde sommervejr. Rolf Valery fra THOK havde lavet nogle fine stafetbaner, hvor deltagerne kom forbi en publikumspost kort før mål, så deltagere og trænere og supportere kunne heppe på deres favoritter og familiemedlemmer. På stævnepladsen var der som altid gratis børnebane samt en kiosk med bl.a. hjemmebagte kager.

IMG_0468
Iben Valery vandt sølv i D20. Fotos: THOK.

Da THOK havde brug for en masse af sine medlemmer til at afholde stævnet, var det kun klubbens ungdomsløbere, der fik lov at deltage i mesterskabet. De sørgede til gengæld for at holde fanen højt og tog for sig af medaljerne.

Blandt de 13-16-årige piger (D13-16) vandt søstrene Celina og Xenia Bregensøe sølv på de første to ture og Sidse Tillingsøe på sidsteturen. Holdet var sølle 7 sekunder fra guldet.

I D20 vandt Iben Valery, Mathilde Nørgård Kracht og Ida Øbro en sikker guldmeldalje, hvor de slog holdet fra Hillerød med næsten 12 minutter.

I D21 måtte Amanda Falck Weber desværre melde fra, da hun var blevet skadet.  En af klubbens erfarne damer, Lena Wraa, som egentlig passede tidtagningen, var frisk og sprang i løbetøj og løbesko og løb Amandas sidstetur på holdet, hvor Agnes Nørgård Kracht og Tenna Nørgaard Landsperg løb de to første ture. Lena løb flot og sørgede dermed for, at holdet gennemførte og sammen med fine løb af Agnes og Tenna kunne holdet stolt tage imod sølvmedaljerne – kun ca 1½ minut fra guldet. Det var en særlig fin præstation, når man tænker på, at ingen af de tre løbere er D21-løbere. Agnes er stadig juniorløber, mens Tenna normalt løber D40 og Lena D50.

Ny udfordring
I klassen H13-16 havde unge Tobias Olloz, som normalt løber H12, taget udfordringen op at løbe en sværere bane end normalt, for at danne hold med de lidt ældre klubkammerater, Jakob Schøier Kovsted og Lasse Falck Weber. Tobias var super sej og gennemførte banen, og holdet var tæt på en medalje – kun ½ minut fra bronzen.

I H20 var der forventet sejr til THOKs dygtige juniordrenge, Asger Skytte Kirkegaard, Carl Emil Schøier Kovsted og Emil Øbro. De tog en suveræn sejr med en margin på knap 18 min til Søllerød på 2. pladsen og yderligere 10 min foran Allerød på 3. pladsen.

I H21 var der stor spænding på sidsteturen, hvor Jonas Falck Weber gik ud mod tidligere landsholdsløber, Rasmus Ødum fra Birkerød med et forspring på ca 1½ minut. Det var ungdom mod rutine. Jonas havde dog ikke tænkt sig at lade sig ydmyge, så han trak godt fra og på publikumsposten var Jonas alene og kom ca. 5 minutter før Rasmus. Jonas kunne dermed løbe sit hold ind til en sikker guldmedalje, da Rasmus kom i mål ca. 6 minutter efter til sølv. Jonas vandt guld sammen med Bertram Kopp Stannum og Jakob Landsperg.

IMG_0484
Leif E. Larsen tog guld i H60

Den lange bane
Efter en veloverstået stafet skulle THOK-løberne pakke stævneplads ned, samle poster ind og gøre klar til søndagens SM lang i Aggebo-Græsted. Her havde Tim Falck Weber sørget for lange og udfordrende baner i alle klasser. Igen var vejret fint og stemningen på stævnepladsen høj.

THOK’s ungdomsløbere deltog også her og hev lidt flere medaljer hjem til klubben.

Hos pigerne vandt Xenia Bregensøe sølv i D14. I D18 var der som ventet en dyst mellem klubbens to landsholdsløbere, Agnes Nørgård Kracht og Ida Øbro. Agnes førte til ca. midtvejs på banen, men bommede så en post og her gik Ida så forbi og holdt føringen til mål. De to suveræne piger vandt guld og sølv – Agnes knap 2 min efter Ida, men med hele 20 min til 3. pladsen.

I Amandas fravær i D20 sørgede Iben Valery for at vinde en medalje til klubben, da hun vandt sølv under et minut fra guldet.

IMG_0462
Xenia Bregensøe vandt sølv i D14

I H12 lykkedes det lørdagens seje, Tobias Olloz, at komme øverst på præmieskamlen, hvor han vandt SM guld. Ved stævnet deltog også nogle ungdomsløbere fra Fyn og Jylland, men disse løbere kunne ikke vinde medaljer. En enkel jysk løber slog Tobias med knap 3 min, men ellers var Tobias den hurtigste i klassen og blev dermed Sjællandsmester.

I H16 løb Jakob Schøier Kovsted i 3. bedste tid, men da det var en løber fra Herning, der løb i næsthurtigste tid, fik Jakob en flot sølvmedalje.

I H20 var der forventet sejr til Emil Øbro, som vandt med 5 min. Klubbens anden løber i klassen, Carl Emil Schøier Kovsted, måtte desværre udgå pga. en skade.

Jonas Falck Weber vandt sølv i H21, og så havde en af klubbens ældre løbere, Leif E. Larsen, også fået lov at deltage – han vandt guld i H60.

THOKs arrangement havde flere end 900 starter i weekendens to løb og der var stor ros til klubben for de to vellykkede løb.

Få nyhederne direkte i din indbakke. Tilmeld Netavisen Gribskov nyhedsbrev.

Rubrikannoncer

Begivenheder

TV Nordkysten

Opret Rubrikannonce

Indsend begivenhed

(Det er gratis)

Indsend seværdighed

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du gratis kan få annonceret din seværdighed på Netavisen Gribskov.

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?