Kriminalmagasinet Politirapporten

Lokalpoliti i indsats mod larmende og ulovlige knallerter

Flere borgere i Kettinge og Nysted har anmeldt til politiet, at der jævnligt bliver kørt hurtigt på knallert i lokalområdet, og mandag aften havde lokalpolitiet derfor en indsats mod utryghedsskabende knallertkørsel.

I Nysted tjekkede politibetjentene seks knallerter ved Netto, og de kom alle sammen en tur på rullefeltet.

En knallert, som tilhørte en 17-årig fyr fra Rønnede, kunne køre noget hurtigere end tilladt, og desuden havde den 17-årige ikke den lovpligtige ansvarsforsikring i orden hvilket udløste en sigtelse.

Mens betjentene kontrollerede knallerter var der god stemning, og betjentene fik en god snak med de tilstedeværende unge.

Lidt senere fortsatte kontrollen i Kettinge. Her kom en 16-årig fyr fra Øster-Ulslev og en 15-årig dreng fra Humlebæk drønende på knallert, og efter en kontrol blev de begge to sigtet for at køre på ulovlige knallerter.

Aftenen sluttede med et besøg i Nysted Ungdomsklub, hvor betjentene fik et gensyn med mange af de unge, de tidligere havde talt med. Det blev endda til en omgang bordtennis, men det fremgår ikke af dagens døgnrapport hvem der vandt.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce