Lyn satte ild i træer i Melby

MELBY:  Med et gigantisk brag slog et lyn ned i en gruppe træer på Bygtoften, den efterfølgende kraftige røgudvikling fra nedslaget udløste en storalarm til brandvæsnet i Frederiksværk.

Her er ilden slukket, og nedslagsstedet besigtiges af indsatsleder. (Foto:AA)

Under et af de voldsomme regnskyl som ramte Nordsjælland, så slog et kraftigt lyn også ned i en gruppe af træer på Bygtoften og her udbrød der brand, som følge af lynnedslaget.

Alarmen indløb kort før kl. 15, et lyn havde et øjeblik før slået ned og sat ild til bla. et træ, som var omkrranset af en masse tør vegetation og nu kom der en masse røg fra nedslagsstedet.

Brandvæsnet fra stationen i Frederiksværk rykkede hurtigt ud, og fandt hurtigt frem til stedet hvor der fortsat kom en del røg fra nedslagsstedet.

Brandfolkene fik hurtigt slukket den ulmende vegetation, og ligeledes beroliget det nærliggende sommerhus’s beboere.

Lynet havde sat fut i en del af træet, men heldigvis havde regnen hjulpet til med at begrænse spredningen, så der havde blot været tale om en meget lille brand som dog havde givet en hel del røg, netop på grund af regnen.

Brandfolkene brugte godt en time på stedet, før de kunne pakke sammen og forlade stedet igen.