Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Mælk tilbagekaldes: Rengøringsmiddel kommet i minimælk

Hele landet: Thise Mejeri tilbagekalder d. 24.marts 2022 et parti Coop 365 minimælk, da der er en risiko for, at produktet er iblandet rengøringsmiddel.

Der er tale om Coop 365 minimælk med et nettoindhold på 1L, og med bedst før-dato: 02.04.2022 ( EAN-stregkodenummer: 5701975300953 )

De mælk som der er mistanke til er solgt i Fakta- og Coop 365- butikker i hele landet og er alle fra Thise Mejeri.

Årsag til tilbagekaldelse
På grund af en fejl under vedligeholdelse af en tappemaskine er der risiko for, at mælken i nogle kartoner kan være iblandet rengøringsmiddel. Indholdet af rengøringsmiddel gør, at produktet er uegnet til konsum.

Risiko ved indtagelse
Der er tale om rengøringsmidler, som blandt andet indeholder natriumhydroxid og salpetersyre. En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes. Hvis du har spørgsmål til sygdom og symptomer eller ved ubehag, kan du kontakte egen læge eller vagtlægen. 

Råd til forbrugerne:
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com