Kriminalmagasinet Politirapporten

Mænd trængte ind i hus: Politiet holder kortene tæt til kroppen

FREDERIKSSUND: To mænd trængte torsdag formiddag klokken 11.19 ind i en bolig på Halfdansvej, mens beboerne var hjemme.Hvad det gik ud på er fortsat ukendt.

Ingen personer kom til skade og mændene forlod kort efter boligen igen – politiet var kort efter på stedet og foretog tekniske undersøgelser.

Døgnrapporten fra Nordsjællands Politi oplyser intet om hvad de ukendte mænd foretog sig på stedet, eller om de truede beboerne på stedet. Det vides således heller ikke om det var et målrettet ‘besøg’ eller om andre borgere i området kan frygte at blive udsat for det samme.

Mændene beskrives som 20-25 år, 175-180 cm høje og iført mørkt tøj.

Nordsjællands Politi vil gerne høre fra borgere, som har set de to mænd i området omkring gerningstidspunktet. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Nordsjællands Politi efterforsker sagen og afviser at give yderligere oplysninger eller kommentarer til offentligheden.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.