DEBATINDLÆG: Der bliver talt meget om campingdrift, café, orangeri, markeder og lokale aktiviteter. Men lad mig komme med en venlig opfordring: Brug et øjeblik på at lægge lidt mindre vægt på ordene og lidt mere på handlingerne.
Der er givet mulighed for campingdrift. Alligevel er der ingen campingaktivitet, og så vidt jeg kan se heller ingen reel bevægelse i retning af at få campingpladsen op at stå. Man afventer først spørgsmålet om events og lokalplan.
Det fortæller efter min mening noget væsentligt om prioriteringen. For hvis drømmen reelt var at drive campingplads, skabe et hyggeligt sted med café, orangeri og almindeligt campingliv, hvorfor er man så ikke gået i gang med netop det?
Det er svært ikke at få det indtryk, at campingdelen ikke er så interessant, medmindre den samtidig kan åbne døren til det, aktøren faktisk har sin erfaring og forretning i: fester, koncerter og store events. Derfor bør Vejbys borgere passe på med at lade caféen, orangeriet, campinglivet og julemarkedet fylde mere i deres forestilling om projektet, end de gør i den faktiske forretningslogik.
De elementer kan da sagtens blive til noget. Men det er også de dele af planen – eller måske snarere idéoplægget – der kræver daglig drift, personale, faste åbningstider og et stabilt kundegrundlag, også på en helt almindelig tirsdag.
Og selv hvis caféen kommer, hvem siger så, at den bliver Vejbys café? Den kan lige så godt ende med primært at være en del af eventområdet og betjene de gæster, der allerede befinder sig bag hegnet.
Koncerterne og de store arrangementer er noget andet. Det er præcis den type aktivitet, aktøren allerede arbejder med, har erfaring med og kan tjene penge på. Og hvor ligger den stærkeste økonomi? I at holde en café åben dag efter dag og håbe på et stabilt lokalt kundegrundlag? Eller i at åbne portene for tusindvis af betalende gæster til en firmafest, koncert eller anden stor event?
Det kræver ingen mistænkeliggørelse af aktøren at stille det spørgsmål. Det er almindelig forretningslogik. Man udvikler typisk videre på det, man er god til, har investeret i og kan tjene penge på.
Og hvad betyder sådan en event egentlig for resten af Vejby?
Vejby har ikke en handelsgade eller et butikstorv, som tusindvis af eventgæster naturligt passerer, stopper op ved og bruger tid i. Der ligger ikke et samlet handelsmiljø mellem stationen og eventpladsen, hvor gæsterne spontant går på opdagelse.
Derfor er det også naivt at forestille sig, at eventgæster automatisk bliver til kunder – eller borgere – i byen.
De kommer ikke til Vejby for at opleve Vejby. De kommer til en konkret koncert, firmafest eller event. De ankommer med tog, bus eller bil, bevæger sig direkte mod pladsen, bliver underholdt derinde og tager hjem igen.
Tag Butik Bakkegaarden. Et dejligt lokalt sted. Men hvor stor en ekstra omsætning giver en firmafest med +10.000 gæster, hvis de befinder sig inden for hegnet i hele arrangementets tid? Det samme gælder Rokkedyssegaard. Hvor mange af de 10.000 eventgæster stopper realistisk op og køber jordbær eller andre lokale varer, når deres destination, mad og underholdning allerede venter inde på pladsen?
Det ligner altså noget helt andet end den store positive økonomiske afsmitning på Vejby, som nogen drømmer om.
Der er nemlig stor forskel på turisme og eventtrafik. Turister opholder sig i området, går rundt, handler, besøger lokale steder og lærer byen at kende. Eventgæster kan befinde sig i Vejby i mange timer uden reelt at besøge Vejby overhovedet.
Til gengæld vil trafikken, støjen og belastningen være meget konkret for Vejby.
Og når først scener, strøm, adgangsforhold og resten af infrastrukturen til store arrangementer står klar, ændrer det stedets logik. Så bliver den næste store event lettere at afholde, ikke sværere.
Når først scenen står der, er det lettere at invitere 12.500 mennesker ind igen næste weekend end at pille det hele ned og satse på friskbrygget kaffe, julemarked og lokalt landsbyliv.
Forestil jer derfor Vejby fem til ti år frem i tiden.
Måske 15 eller 20 sommerweekender med busser og tusindvis af gæster, der kommer direkte til et lukket eventområde, fester til den lyse morgen og tager hjem igen.
Det er masser af aktivitet. Men det er ikke nødvendigvis liv i Vejby. Det kan sagtens bare blive trafik, støj og konflikt, mens hovedparten af omsætningen bliver bag hegnet.
Det kan på sigt gøre Vejby mindre attraktiv som både bosted og ferieområde, uden at byen nødvendigvis får en tilsvarende varig gevinst tilbage.
Det er i den sammenhæng værd at hæfte sig ved sloganet “Let’s make Vejby great again”, som nogle af fortalerne bruger.
For hvad betyder “great” egentlig her?
Hvis det betyder mere aktivitet, flere mennesker og større arrangementer, kan Vejby uden tvivl blive mere travl. Men det er ikke det samme som, at byen bliver bedre at bo i, stærkere som lokalsamfund eller mere attraktiv for den type besøgende, der faktisk bruger byen og området.
Man skal passe på med slogans, der får en bestemt udvikling til at lyde som fremskridt, før man har undersøgt, hvem der får gevinsten, og hvem der skal leve med konsekvenserne.
Derfor bør man tænke sig grundigt om, før man lader sig forføre af de mest hyggelige ord i visionen. Se på aktøren, forretningen, den infrastruktur, der ønskes etableret, og på det, der allerede kunne være sat i gang, men ikke er blevet det.
Det er et gammelt og velkendt dilemma i fabler, myter og litteratur: Man ønsker sig noget, fordi man forestiller sig, at det vil gøre livet bedre, men opdager først bagefter, hvad ønsket faktisk fører med sig.
Det er også den pointe, der er relevant i Vejby. Ikke at forandring er forkert, men at man bør være meget præcis om, hvad man ønsker sig, før man bygger byens fremtid op omkring det.
Nogle beslutninger ser meget tillokkende ud, lige indtil man skal leve med konsekvenserne af dem.
Ture Alsvik
Tidligere Vejby-borger
