Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Mand dømt for stribe af svindelsager på Den Blå Avis

KØBENHAVN: En 25-årig mand fra København blev tirsdag ved Retten i Roskilde straffet med 15 måneders ubetinget fængsel for en stribe svindelsager på Den Blå Avis. 

Manden brugte en række forskellige profiler på Den Blå Avis til at sætte ting til salg, som han aldrig sendt til de folk, der overførte penge til ham.

Det var bl.a. store Lego sæt, Sonos højtalere, Air pods, billetter til Roskilde Festival og Play stations, som manden lod som om, han ville sælge.

Svindlen stod på fra november 2021 og frem til april 2022. I alt blev 32 personer rundt om i landet på den måde snydt for i alt lige knap 80.000 kroner.

Den indledende efterforskning blev foretaget af politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (i dag NCIK), og sagen blev derefter overtaget af Midt- og Vestsjællands Politi.

Retten valgte at finde manden skyldig i særligt groft bedrageri efter straffelovens paragraf 286, stk 2. Den 25-årige modtog dommen.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com