Mand dræbt ved arbejdsulykke i Helsingør

HELSINGØR: En arbejdsulykke har kostet en mand livet på det tidligere skibsværft i Helsingør. Det oplyser Nordsjællands Politi.

En cirka 50-årig  polsk arbejdsmand er omkommet ved en ulykke i dokken ved Kronborg i Helsingør, hvor man er ved at bygge et stort nyt Handels- og Søfartsmuseum.

Politi og redning blev alarmeret kort før kl.11.30, onsdag formiddag.

– Nede i dokbassinet er man ved at flytte nogle store metalstativer med en kran, og på en eller anden måde bliver den omkomne ramt af et af stativerne og dør af sine skader, siger pressetalsmand for Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, til ekstrabladet.dk.

Det er uvist om kranføreren taber stativet ned over den dræbte, eller om han blev ramt af et svingende stativ fra kranen. Den dræbte er angiveligt omkring 50 år og fra Polen, ingen andre end den omkomne kom noget til ved dødsulykken.

– Der er taget skridt til at underrette mandens pårørende, siger Henrik Suhr til ekstrabladet.dk.

Arbejdstilsynet er nu sat på sagen, og der er ved at blive foretaget tekniske undersøgelser og vidneafhøringer på ulykkesstedet.

– Vi har lukket arbejdspladsen ned indtil videre – der bliver ikke lavet mere i dag, siger Henrik Suhr.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Mand dræbt ved arbejdsulykke i Helsingør

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?