Kriminalmagasinet Politirapporten

Mand efterlyst af fogeden: Anholdt og afsløret som pusher

Politiet har siden årsskiftet haft stor fokus på at nedbringe efterlysningssager på blandt andet sager til fogedretten. Fredag formiddag kl. 09.50 var en patrulje på en adresse i Vipperød, hvor beboeren var eftersøgt til fogedretten, og derfor skulle anholdes.

Døren blev ikke åbnet på stedet, så patruljen henvendte sig ved en terrassedør, hvor de kunne se en mand sidde sofaen. På sofabordet lå mistænkelig meget hvidt pulver, som betjentene gerne ville se nærmere på.

Manden åbnede ikke døren, men politiet fik hurtigt adgang til bopælen, hvorefter den 42-årige mand blev anholdt, og lejligheden blev ransaget og gennemgået med narkohund.

Der blev i alt fundet 100 gram stof, der viste sig at være amfetamin og 13 gram hash, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 42-årige blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg på grund af den omfattende mængde.

Den 42-årige blev taget med en tur i fogedretten, hvor han fik klaret sit udestående. Herefter blev han taget med på politistationen, hvor han blev afhørt til sagen om den fundne narkotika, som han erkendte.

Herefter blev manden løsladt, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han kan forvente at høre mere i sin sag senere.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce