Kriminalmagasinet Politirapporten

Mand fundet død i bil under vand

HOLBÆK: Mandag eftermiddag kl. 16.41 slog en forbikørende, mandlig bilist alarm, idet bilisten på Hagesholmvej ved et skarpt sving ved en kanal kunne se nogle hjulspor, der fortsatte ligeud mod kanalen. Heri lå et køretøj på hovedet og kun hjulene over vandet.

Redningspersonal fik undersøgt bilen, hvorfra en livløs mand blev reddet ud, men en læge fra den tilkaldte lægehelikopter kunne efterfølgende konstatere, at manden var afgået ved døden.

En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet og omstændighederne herved, hvorefter den foreløbige konklusion er, at bilisten efter kørsel ad Hagesholmvej i østlig retning er fortsat ligeud i det skarpe vejsving, så han havnede i kanalen.

Den omkomne blev identificeret som en 54-årig mand fra Holbæk, hvis pårørende er underrettet.

Ingen øvrige trafikanter var involveret i ulykken.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.