Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Mand tæskede sin kone

HELSINGE: Ugen igennem har politiet flere gange været på en adresse i Høbjergparken, hvor en mand og en kvinde har skændtes kraftigt. Torsdag eftermiddag gik manden så amok og gennemtævede kvinden med slag og spark.

Politiet har flere gange været på adresen i ugens løb, og fået lagt en dæmper på parret, efter omkringboende har slået alarm.

Torsdag eftermiddag blev politiet igen tilkaldt til Høbjergparken, hvor den 50-årige mand nu var gået helt amok, og mishandlede den 57-årige kvinde med slag og spark.

Politikommisær Keld Olesen oplyser at kvinden blev slået med knytnæver og sparket i ansigtet, og volden gik så voldsomt for sig, at det vakte en del opmærksomhed og politiet blev alarmeret.

Politikommissær Keld Olesen fra Nordsjællands Politi fortæller, at manden er anholdt på gerningsstedet og den voldelige 50-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør senere fredag.

– Vi mener, at volden har været af en sådan karakter, at manden bør fremstilles for en dommer, siger Keld Olesen.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com