GRIBSKOV: En mandlig bilist er i livsfare, og flere andre er kvæstet efter fire biler kolliderede lørdag eftermiddag kl. 12.52 på Hillerødmotorvejen. Begge spor er spærret under redningsarbejdet på stedet.
Mange trafikanter måtte ud på en større omvej, da et voldsomt trafikuheld spærrede Motortrafikvejen, lige ved Isterødvejen, og afskar trafikken op mod Helsinge.
Den mandlige bilist sad fastklemt i sin bil, som var kastet op på et autoværn langs vejbanen. En brandmand fra Falck i Helsinge så ulykken ske, og skred omgående til handling, og samtidig kom også en læge til stedet.
De to proffesionelle redningsfolk så straks at bilisten i den hvide bil var den værst medtagne, og koncentrerede deres indsats i form af førstehjælp og psykisk førstehjælp til den fastklemte bilist.
Andre bilister fik slået alarm til 1-1-2 om den voldsomme ulykke, og kort efter var flere ambulancer, Akutlæge, politi og Falck’s brandkøretøjer fra Hillerød fremme på uheldsstedet.
De værst tilskadekomne var bilisten i den hvide personbil, samt en familie i en tysk indregistreret BMW stationcar.
Bilist udtaget med det samme
Brandfolkene fik klippet døren op ind til den kvæstede bilist, og hans tilstand gjorde at han ikke blev forsigtigt udtaget på et spineboard, men derimod trukket ud omgående efter reglen om ‘liv fremfor førlighed’
Bilisten blev omgående sendt til RH Traume på Rigshospitalet i København, og hans tilstand er alvorlig, den betegnes som værende livstruende. Tilstanden hos personerne i den tyske bil er ukendt, der skulle være tale om en familie med to børn, og begge forældre.
Flere uskadt mod alle odds
Ialt fire biler var involveret, og den eneste bil hvori alle var uskadte var en kraftig Volvo personbil som blot havde kørt 800 km inden ulykken.
En kraftig Ford firhjulstrækker slap også rimeligt fra ulykken, en gravid kvinde kom dog en tur på hospitalet da hun klagede over mavesmerter efter uheldet, det oplyser kilder på uheldsstedet.
Uheldsstedet er fortsat spærret, idet bilinspektører og politiets teknikere fortsat arbejder på uheldsstedet kl. 16.20 – den seneste melding er at der forventes genåbnet omkring kl. 17.00 i begge spor.