Mand med høreværn i sø

 HILLERØD: To betjente troede ikke deres egne øjne, da de ankom til Teglgårdssøen på melding om en mand i vand til halsen – og med høreværn.

Opgaven hørte helt klart til en af de opgaver som anmelderen formentlig har haft svært ved at få 112 til at tage alvorligt – og det er der ikke noget at sige til.

Betjentene som blev sendt af sted på opgaven kunne dog bekræfte at anmeldesen var god nok, der var en mand som stod ude i Teglgårdssøen, i vand til halsen, og med høreværn på.

Alarmen indløb kl. 20.19, og det viste sig at være en 37-årig mand fra Hillerød som stod ud i vandet, han var frivilligt trampet ud i vandet iført et sæt termotøj og sine høreværn.

Trods det monterede høreværn lykkedes det for betjentene at komme i kontakt med manden, uden at betjentene skulle ud i det våde element.

Den 37-årige travede stille og roligt ind til bredden igen hvorefter betjentene kørte han tilbage til Psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus, som han ellers tidligere lørdag havde forladt frivilligt.