Kriminalmagasinet Politirapporten

Mand overfaldet og røvet under køb af mobiltelefon

ROSKILDE: Lørdag aften kl. 19.47 anmeldte en 25-årig mand fra Roskilde, at han netop var blevet truet til et udlevere nogle penge, som han havde medbragt i anledning af køb af en mobiltelefon.

Politiet kørte til Ågerup og fik kontakt til den 25-årige, der var fysisk uskadt. Han havde via et online medie aftalt køb af en mobiltelefon til en aftalt pris, hvorefter han skulle mødes med sælgeren på et aftalt sted i Ågerup.

Sælgeren ankom til mødestedet i en sølvgrå personbil og henvendte sig til den 25-årige, som pludselig blev truet med en skydevåbenlignende genstand til at udlevere de penge, som skulle indgå i handlen for mobiltelefonen.

Den 25-årige udleverede pengene og flygtede fra mødestedet, medens sælgeren flygtede fra stedet i den sølvgrå personbil.

Politiet ledte efter både personbilen og føreren, der blev beskrevet som: mand, ca. 25 år, almindelig af bygning, brunlig hudfarve, sort kort hår, iført sort hættetrøje og cowboybukser og var i øvrigt dansktalende med accent.

Hverken bilen eller den mistænkte blev fundet, så politiet efterforsker nu sagen om røveriet af pengene til købet af en mobiltelefon ud fra elektroniske/tekniske spor i sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.