Artikel

Mand skudt i Kastrup – stort politiopbud

En mand i 40’erne blev lørdag aften ramt af skud på Sirgræsvej i Kastrup.

Ifølge Københavns Politi modtog man anmeldelsen via 1-1-2 om skyderiet klokken 22.15 og rykkede massivt ud til stedet, hvor et større område blev afspærret.

Manden var efter skyderiet ved bevidsthed og blev meldt i stabil tilstand, men hans præcise tilstand omkring kl.00.40 er ikke kendt.

Omkring midnat var de pårørende endnu ikke underrettet.

Politiet arbejdede natten til søndag fortsat på stedet med efterforskning og sikring af spor.

Der var kort efter midnat ingen anholdte i sagen.

– Vi kommer til at være til stede et godt stykke tid endnu, oplyste vagtchef Mads Østermark fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Det var natten til søndag endnu uklart, hvad der gik forud for skyderiet, og politiet havde ikke offentliggjort oplysninger om en mulig gerningsmand.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler