Mand ramt af to knivstik

HELSINGE: En 50-årig mand blev fredag aften dolket i ryggen to gange, gerningsmanden er en 51-årig mand som følte sig ydmyget af den 50-årige.

Den 50-årige blev stukket to gange i ryggen, mens han sad ved baren med ryggen til sin angriber.

Lørdag blev knivstikkeren, en 51-årig mand fra Viborg, varetægtsfængslet i fire uger for det blodige overfald, det skriver sn.dk

Årsagen til knivstikkeriet bunder i en bortvisning fra ‘Centerpubben’ som skete kort før kl. 21. Her blev den 51-årige og hans kæreste bortvist efter et mindre slagsmål mellem knivstikkeren og ofret.

Den 51-årige har erkendt knivstikkeriet under grundlovsforhøret, her blev det angivet at han blev ‘ydmyget’ da han og kæresten blev bortvist og det var derfor han returnerede til ‘Centerpubben’ lidt efter kl. 21.00, fredag aften.

Gerningsmanden har forklaret at han fandt lommekniven i lommen, foldede den ud og herefter gik direkte ind og huggede kniven to gange i ryggen på sit offer.

Lørdag eftermiddag har det ikke været muligt at få oplyst fra Nordsjællands Politis Vagchef hvilke skader det 50-årige offer fik, ligesom tilstanden således også er ukendt.