HELSINGØR: Onsdag aften sprang en ældre mand på en 14-årig dreng, og uden grund tog han et hårdt kvælertag på drengen. Drengen fik dog slået sig fri og flygtede fra stedet.
Den 14-årige dreng kom kl. 19.30, onsdag aften, gående ad gangstien ved Gurrevej, da en mand omkring 55 år uden varsel overfaldt ham.
Den 55-årige lugtede kraftigt af alkohol, da drengen passerede ham på stien uden der blev vekslet et ord mellem dem.
Angreb ofret bagfra uden varsel
Uden noget varsel angreb den ca. 55-årige mand drengen bagfra, og tog herunder et hårdt kvælertag på ham mens han forsøgte at vælte drengen ind i en busk. Udover kvælertaget slog overfaldsmanden også drengen i ansigtet med knytnæveslag, men den 14-årige dreng var ikke så let et offer som overfaldsmanden formentlig havde forventet.
Den 14-årige dreng fik tildelt sin overfaldsmand nogle knytnæveslag, de var så hårde at overfaldsmanden væltede omkuld på jorden og her benyttede den 14-årige dreng lejligheden til at løbe fra stedet, og samtidigt slå alarm til Nordsjællands Politi via hans mobiltelefon.
Han har overfaldet børn før
Politiet kom hurtigt til stedet, og under deres søgen efter overfaldsmanden fik patruljerne kontakt til nogle andre drenge i området.
Drengene fortalte betjentene at den ældre mand ofte bevæger sig rundt i det område hvor overfaldet på den 14-årige skete, ligesom flere af dem også havde været i klammeri med manden.
Overfaldsmanden beskrives som A: mand, mellem 50 og 60 år gammel, 170 til 175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har mørkt, kort og brunt hår og han havde en sandfarvet jakke på.
Hvis nogen har oplysninger til sagen, skal man ringe til servicetelefonen på 1-1-4
.