Mand varetægtsfængslet efter brutalt overfald med knojern

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede mandag kl. 10.30 en 36-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for at have begået grov vold og trusler på livet mod en 33-årig mand.

Episoden skete søndag eftermiddag omkring kl. 13.50 ved en adresse i Viby J, hvor den 36-årige ifølge sigtelsen med knytnæve og knojern slog den 33-årige mand. Slaget medførte, at den 33-årige faldt til jorden, hvorefter den 36-årige også forsøgte at slå og sparke ham, mens han lå på jorden.

Ifølge sigtelsen truede den 36-årige mand samtidig med, at han på et senere tidspunkt ville stikke den 33-årige mand med kniv.

Det lykkedes den 33-årige mand at flygte fra overfaldet, inden gerningsmanden forlod stedet på cykel.

Flere patruljer blev sendt til stedet, og den formodede gerningsmand blev kort tid efter anholdt ved et supermarked i nærheden, da han blev truffet af en patrulje fra Østjyllands Politi og genkendt.

Den 36-årige mand blev til dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede til landsretten.

Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce