Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Mand varetægtsfængslet for flere voldstilfælde og trusler mod samlever

NYKØBING SJ: Nytårsdag om eftermiddagen blev en 48-årig mand fra Nykøbing Sj. anholdt som mistænkt for endnu et tilfælde af vold over sin samlever på en adresse i Nykøbing Sj.

Den 33-årige samlever havde forinden anholdelsen af den mistænkte anmeldt, at hun i løbet af nytårsaften og nytårsdag igen var blevet slået og truet på livet, mens et mindreårigt barn havde været til stede.

Politiet kunne efter anholdelsen af den 48-årige konstatere, at han havde flere uafgjorte sager, idet han i løbet af sommeren 2022 havde overfaldet den samme kvinde på deres fælles adresse med vold og taget kvælertag på hende med vejrtrækningsbesvær til følge, så et mindreårigt barn måtte tilkalde politiet. I sensommeren havde den 48-årige tillige telefonisk truet kvinden på livet.

Anklagemyndigheden vurderede, at den 48-årige skulle fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsling, idet manden kunne mistænkes for at ville fortsætte sine overgreb mod kvinden.

Retten i Holbæk var enig i anklagemyndighedens vurdering og bestemte, at den 48-årige skulle varetægtsfængsles foreløbigt til den 24. januar 2023.

Den 48-årige fik af politiet i forbindelse med grundlovsforhøret samtidig meddelt et strakstilhold, således at han ikke må tage kontakt til offeret i sagen på nogen som helst måde.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce