Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi fremstillede onsdag klokken 11.00 ved Retten i Esbjerg en 40-årig mand fra Esbjerg Kommune i grundlovsforhør.
Han er sigtet for flere overtrædelser af et meddelt tilholdt samt stalking.
Anklagemyndigheden anmodede ikke om lukkede døre ved grundlovsforhøret, som endte med at den 40-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger. Han erkender delvis sigtelsen og ingen kære af varetægtsfængslingen.
Straf for Stalking er hård
Straffen for stalking er reguleret i Straffelovens § 242, der trådte i kraft den 1. januar 2022.
En stalker kan straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. For at der er tale om stalking, skal adfærden være chikanerende, egnet til at krænke offerets fred, samt systematisk og vedvarende.
Straffen for brud på polititilhold er reguleret i Tilholdsloven. Hvis en person overtræder et polititilhold (kontaktforbud) eller opholdsforbud, kan straffen være bøde eller fængsel indtil 2 år. Et tilhold er en forvaltningsretlig sikkerhedsforanstaltning, der forbyder kontakt eller ophold i nærmere bestemte områder.
Det er vigtigt at bemærke følgende om strafudmålingen:
- Ved førstegangsovertrædelse af stalkingbestemmelsen er udgangspunktet, at straffen ikke bør være lavere end 40 dages ubetinget fængsel.
- Straffen kan udmåles til mere end 40 dage, hvis adfærden er af meget grov karakter eller gentaget..