Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Mia-sagen skal nu vurderes af Anklagemyndigheden

AALBORG: Det samlede efterforskningsmateriale i forbindelse med Mia-sagen er nu, den 2. februar 2023, blevet overdraget fra efterforskningen til Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.

Det indebærer, at der i de kommende måneder ligger et stort arbejde foran Anklagemyndigheden med en grundig gennemgang af hele sagens meget omfattende materiale, som politiet gennem et langvarigt efterforskningsarbejde har tilvejebragt.

Det oplyser specialanklager ved Nordjyllands Politi, Mette Bendix, der samtidig fastslår:

”Først når vi har afsluttet dette arbejde, vil Anklagemyndigheden tage stilling til sagen. Derfor kan vi ikke udtale os nærmere om selve tiltalespørgsmålet for nuværende.”

Og som følge deraf – og mens det videre arbejde med den juridiske vurdering af sagen pågår – har hverken politi eller anklagemyndighed nogen yderligere kommentarer til pressen til arbejdet med denne tragiske sag.

”Vi kan kun tilføje, at der bliver tale om et længerevarende juridisk arbejde, da det er et omfattende efterforsknings-materiale, som der skal tages stilling til,” understreger Mette Bendix.

Sagen er forhåndsberammet til at foregå i Retten i Aalborg over otte retsdage fra 7. – 29. juni 2023.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere informationer i sagen og beder om offentlighedens forståelse for, at politiet ikke kan bidrage med yderligere informationer, mens Anklagemyndigheden arbejder med sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce