HILLERØD: Mandag morgen måtte Hillerød brandvæsen afsted efter melding om ildløs i et skur.
Mandag morgen, kl. 08.10 modtog alarmcentralen meldinger om ild i et redskabsskur på Hyacintvej i Hillerød.
Brandkøretøjerne var hurtigt ude af porten på brandstationen, og kort efter var de fremme på stedet hvor der ganske rigtigt var godt fut i et mindre skur.
Brandfolkene fik hurtigt slået ilden ned, og der er ingen mistanke om ildspåsættelse idet en kortslutning i elinstallationer formentlig var årsag til branden.