Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Mindre sportsfly styrtede ned hængende i faldskærm

RINGSTED: Søndag eftermiddag kl. 17.35 kom et alarmopkald om et flystyrt på en mark syd for Sneslev i Ringsted.

Ombord i flyet var to personer, en mand og en kvinde i 50´erne fra Tyskland som selv var i stand til at kravle ud af flyet efter styrtet. Politi og redning kørte til stedet, hvor også en lægehelikopter blev sendt, da der var mistanke om, at kvinden var kommet til skade.

Flyet, som var på vej i retning med Hamborg, var lettet fra Roskilde kort før, men kom i problemer ved Ringsted. Flyet var forsynet med en sikkerhedsfaldskærm, som blev udløst til at tage farten af flyet i forbindelse med styrtet. Da begge personer var ude af det styrtede fly tog vinden fat i faldskærmen, så flyet blev vendt om på hovedet. Ingen personer kom noget til i den forbindelse.

De to personer fra flyet blev fløjet til behandling. Den mandlige pilot slap med mindre knub, men kvinden fik alvorlige brud. Havarikommisionen kom til stedet, hvor der blev foretaget en undersøgelse af ulykkesstedet.

Hjemmeværnet bevogtede uheldsstedet natten over, så undersøgelserne kunne fortsatte dagen efter. Nu afventer politiet Havarikommissionens rapport, som skal forsøge at afklare om styrtet skete som følge af en teknisk eller menneskelig fejl.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce