Artikel

Mindreårig dreng standset på ulovligt el-løbehjul

En patrulje fra Østjyllands Politi fik søndag aften øje på en mindreårig dreng, der på Havnevej i Grenaa kom kørende på et el-løbehjul med en hastighed på et godt stykke over de tilladte 20 km/t.

Patruljen forsøgte derfor at få drengen til at standse, hvilket han ikke umiddelbart ønskede at efterkomme, og han blev derfor eftersat og indhentet, inden han blev tilbageholdt og identificeret som værende en mindreårig dreng fra byen.

Løbehjulet blev efterfølgende målt på et rullefelt til at kunne køre mere end 40 km/t, og det blev derfor beslaglagt med henblik på senere konfiskation, mens de sociale myndigheder og drengens pårørende blev underrettet om episoden.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler