Motorcykel påkørte bus: 59-årig mand dræbt i færdselsulykke

En 59-årig mandlig motorcyklist blev onsdag morgen dræbt i en færdselsulykke på Nordkystvejen ved Allingåbro. 

Østjyllands Politi fik kl. 07.47 en anmeldelse om, at en motorcyklist var kørt op bag i en bus, og både politi og ambulance kørte hurtigt til stedet.

Den 59-årige havde fået alvorlige skader, og hans liv stod ikke til at redde. De pårørende er underrettet om det tragiske dødsfald.

Ingen i bussen kom umiddelbart noget til.

En bilinspektør foretog tekniske undersøgelser på stedet og skal nu afdække hændelsesforløbet, og Østjyllands Politi kan p.t. ikke oplyse yderligere detaljer om ulykken.

I forbindelse med arbejdet på stedet var Nordkystvejen spærret i noget tid, men der er nu åbnet helt igen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce