Motorcyklist i livsfare efter ulykke under politijagt

HILLERØD: En motorcykelist svæver i livsfare efter han forulykkede på Skansevej. Motorcyklen var forfulgt af en motorcykelbetjent, og kørte med meget høj fart da ulykken skete.

 

Denne parkerede bil blev påkørt af motorcyklen, derefter fløj den over taget og endte 25-30 meter ude på marken.

En motorcykelist nægtede at standse, da en motorcykelbetjent ville foretage en standsning af motorcykelisten på Helsingør Motorvejen, omkring Gl. Holte.

Motorcykelbetjenten var en af Nordsjællands Politis mest erfarne motorcykelbetjente, og flugten skete pludseligt efter at motorcyklen var blevet standset for en mindre fartoverskridelse. Motorcykelbetjenten fortæller ifølge Frederiksborg Amts Avis, at hensigten blot var at give en påtale for fartoverskridelsen, da manden pludselig stak af idet betjenten var stået af sin politimotorcykel.

Af ukendte årsager tog motorcyklisten flugten med gashåndtaget i bund på motorvejen, derefter ud ad Istedrødvej, Overdrevsvej, Københavnsvej og Skansevej, inden han altså forulykkede for enden af Skansevej.

Betjenten oplyser ligeledes ifølge Frederiksborg Amts Avis, at hans fart på politimotorcyklen på et tidspunkt var oppe på 230 km/t, hvilket bekræfter tidligere vidners oplysninger om at der blev kørt meget stærkt under politijagten.

Jagten endte ude for enden af Skansevej, her er vejen spærret med nogle store kampesten og eftersom motorcyklen kom med en fart på ikke under 150 km/t så kunne føreren ikke nå at bremse. Vidner oplyste samtidigt at politimotorcyklen kom et godt stykke bagefter, og ikke var i nærheden da ulykken skete for enden af Skansevej.

Motorcyklen ramte ind i en parkeret Peugeot, fløj op over taget hvor selve motorcyklen landede ca. 30 meter væk. Føreren af motorcyklen endte selv på jorden, lige foran bilen, og blev hurtigt konstateret yderst alvorligt kvæstet. Motorcyklisten blev behandlet på stedet og lå omkring en halv time i en ambulance, inden han blev fløjet til Rigshospitalets Traumecenter med lægehelikopteren, og svæver i livsfare.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger nu sagen, og om hvorvidt motorcykelbetjenten skulle have begået fejl under eftersættelsen af motorcykelisten.

Vidner fortæller at motorcyklen røg forbi Skanse Kirkegården, mens en bisættelse var i gang, samt tordnede forbi Skanse Skolen i ekstrem høj fart ganske få øjeblikke før ulykken skete – samme vidner fortæller også at motorcykelbetjenten kom et godt stykke bagefter, og altså ikke var i tæt kontakt med den flygtende motorcykel da ulykken skete.

Politiet har arbejdet i flere timer på uheldsstedet, hvor der er foretaget tekniske undersøgelser og opmåling af uheldsstedet.

Nordsjællands Politi søger vidner til jagten som endte på Skansevej – har man set noget bedes man henvende sig på 1-1-4

   

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?