Kriminalmagasinet Politirapporten

Motorcyklist jagtet med 140 km/t

LYNGE: En 26-årig mand drønede frejdig afsted med ca. 130 km/t på en uindregistreret motorcykel, med en påmonteret stjålet nummerplade, og derudover havde den 26-årige mand intet kørekort. Det gik selvfølgelig galt.

En civil politibil blev den 26-årige motorcyklists Waterloo, idet han overhalede patruljevognen med ca. 130 km/t på Slangerupvej i Lynge omkring kl. 18.00

Jagten blev omgående sat ind på, hvad betjentene troede blot var en hurtigtkørende motorcyklist, men på trods af både blå blink og hylende udrykningshorn så fortsatte den 26-årige mand blot sin kørsel.

Eftersættelsen gik med op til 140 km/t ud ad Slangerupvej, og herefter ad Ganløsevej hvor motorcyklisten mistede kontrollen over den kraftige maskine.

Han strøg ud på en mark, hvor det dog lykkedes ham at holde maskinen på de to hjul, men da han ville passere en skrænt i sin fortsatte flugt gik det endelig galt.

Motorcyklen væltede, og det fik endelig den 26-årige mand til at opgive sin fortsatte flugt, trods både fart og hidsig kørsel, sluttede jagten uden at nogen kom noget til.

Den 26-årige mand fra Slangerup kan nu se frem til et alvorligt efterspil i rettetn, idet han hverkend havde kørekort eller betalt afgift af motorcyklen, derudover er der også lige noget med den stjålne nummerplade som der sad på motorcyklen.

Dog behøver den 26-årige mand ikke at bekymre sig om en nummerplade til motorcyklen fremover, idet motorcyklen blev beslaglagt på stedet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce