Tirsdag eftermiddag mkring kl. 16.30 skete et trafikuheld i krydset Langørevej – Esbønderupvej i Saltrup.
En kvindelig fører af en Tesla skulle foretage et venstresving ind på Langørevej, men overså angiveligt en modkørende MC’er som derfor påkørte dele af fronten på bilen.
Motorcyklisten fik en mindre behagelig flyvetur, men skal mirakuløst være sluppet med skader i den lettere kategori da denne bla. benyttede hjelm, rygskjold, støvler og sikkert køre-tøj. Kollisionen skal desuden være sket med relativ lav hastighed, idet ingen af parterne umiddelbart skal have kørt for stærkt i kollisionsøjeblikket.
Motorcyklisten blev dog kørt fra stedet i en ambulance, og bragt til kontrol Traume på hospitalet i Hillerød. Den kvindelige modpart skal være chockeret, men fysisk uskadt.
Brandvæsnet rensede vejbanen for vragrester og lettere oliespild, inden de efter en halv time / tre kvarters indsats kunne køre fra stedet, og vejbanen igen åben for trafik.