Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Nægter sig skyldig: 18-årig sendt i fængsel for voldtægt

18-årig mand idømt et år og seks måneders fængsel for samleje og oralsex uden samtykke.

En domsmandsret har fredag fundet en dengang 17-årig gymnasieelev skyldig i at have haft samleje og oralsex med en jævnaldrende pige fra parallelklassen uden samtykke.

Forholdet blev begået i juni 2023 i Skodsborg og fandt sted i en indkørsel et par hundrede meter fra en større privat fest, som de begge deltog i.

Tiltalte, som ved retssagen var fyldt 18 år, forklarede, at han ikke var i tvivl om at der var samtykke.

Pigen forklarede, at hun ikke havde givet samtykke, men frøs i situationen, ligesom hun stoppede med at kysse tilbage og sagde fra over for at have sex i indkørslen og over for oralsex m.m.

En af rettens medlemmer fandt, at tiltaltes forklaring ikke kunne tilsidesættes, og voterede for frifindelse.

To af rettens medlemmer lagde pigens forklaring til grund. En af disse fandt det herefter bevist, at tiltalte måtte have indset, at samlejet og oralsexen var tiltvunget, mens den anden alene fandt det bevist, at tiltalte havde måtte indse, at der manglede samtykke.

Disse to dommere fandt videre tiltalte skyldig i vold og trusler ved bl.a. at have givet pigen en lussing og sagt, at hun blev smadret, hvis hun sagde noget til nogen.

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, og tiltalte blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel.

Tiltalte ankede dommen til frifindelse ved domsafsigelsen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce